I samarbejde med videregående uddannelser, virksomheder, House of Science, Universe og mange flere skaber vi levende og spændende undervisning med udgangspunkt i virkeligheden. Vi sætter spot på samfundsrelevante problemstillinger som klimakrisen, energiforsyning og digital innovation – og hvordan du kan være med til at udvikle fremtidens løsninger!
Vi har tradition for science på allerhøjeste niveau, som giver dig alle muligheder for at finde din vej ind i naturvidenskaben. Du kan også deltage i DM i Science, Projekt Forskerspirer eller måske fysikolympiaden, hvis du vil have flere udfordringer.