SDU-take over for alle elever

Det sker på Statsskolen

Tags:

Del eventet på:

Facebook
Twitter

SDU-take over for alle elever

I dag får vi besøg af SDU Takeover og 32 studenterundervisere.

SDU Takeover er et brobygningsinitiativ fra Syddansk Universitet (SDU), der har til formål at give
gymnasieelever et indblik i, hvad det vil sige at læse på universitet – både fagligt og socialt,
fortalt af de studerende selv.

SDU har sammensat et spændende program til hver klasse med
udgangspunkt i forskellige typer faglige oplæg fra SDU Takeovers studenterundervisere.
Studenterunderviserne overtager undervisningen hele dagen, og hver klasse møder to forskellige
studerende fra SDU.

Dagen består af to faglige undervisningsmoduler, der omhandler et emne, som
studenterunderviserne beskæftiger sig med på deres studie. Derudover er der et personligt oplæg
om studenterunderviserens egen vej fra ungdomsuddannelse til universitetsliv, samt en
uddannelsescafe, hvor alle elever har mulighed for at tale med studenterundervisere fra de
uddannelser, som er repræsenteret på dagen.

Vi håber, at SDU Takeover-dagen kan sætte gang i nogle snakke og overvejelser omkring
studievalg og karrierelæring – så tal gerne med jeres unge mennesker om deres oplevelser og
mødet med de studerende fra SDU.

Se mere på videoen her (eksternt link til Youtube)

Initiativet skal ses som en del af Statsskolens indsats på området karrierelæring, hvor eleverne skal klædes på til at træffe valg og fravalg i forbindelse med uddannelsesvalg.
Alle elever orienteres via Lectio.

Date

29 okt 2024
Afsluttet

Time

8:00 - 13:30

Kontakt

Sønderborg Statsskole
Sønderborg Statsskole
Phone
(+45) 7442 3427
Email
post@statsskolen.dk
Website
https://www.statsskolen.dk/
QR Code